Sæby

800 spillere har nydt en fantastisk sommer

Sidste afslutningsturnering den 25. oktober - men spillet på greenen fortsætter

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Både medlemmer og byens borgere kan være stolte af den meget smukke golfbane - anlagt omkring Sæbygaards jorder og ved åen. Privatfoto.

SÆBY:Sæby Golfklub tæller godt 800 aktive spillere i alderen tre-85 år, og sporten samler spillerne på tværs af niveauforskelle og aldersklasse, for kærligheden til spillet har de til fælles.

Her er forskelle lagt på hylden og foreningskulturen lever i bedste velgående. Den kolde tid nærmer sig, og så forberedelserne til den sæson 2015 med endnu bedre forhold.

- På den såkaldte Driving Range (udslagsbane) bliver der etableret et overdækket skur med boldmaskine. Det er realiseret med tilskud på 25.000 kr. fra Tuborgfondet, og samme beløb fra Spar Nord Bank i Sæby. Det har været et ønske, som endelig bliver en realitet. Derfor er det en stor fornøjelse at sæsonen 2015 kan starte med disse bedre faciliteter, siger bestyrelsesformand Svend Larsen.

Til den årlige Lions velgørenheds golfturnering brillerede den 37-årige Preben Samallo med sit livs slag, da han på et 172-meters par tre hul lavede hole in one og vandt en funklende ny Kia Picanto - stillet på højkant af Uggerhøj Biler. Samallo har spillet golf i 12 år - de seneste fire Sæby. Det sker ret sjældent, at der bliver slået hole in one - og endnu mere sjældent med den type præmie.

- Den sad lige i skabet. Men jeg vendte simpelthen ryggen til, da jeg så, at den var lige mod hullet. Så jeg så den faktisk ikke gå i hul, fortæller Preben Samallo.

I slutningen af september cyklede 120 elever fra Sæbygaardskolen til klubbens seks-hullers par-tre bane - som et led i valgfri emner i den nye skolereform. Par tre-banen er den bane, uøvede golfere (og øvede) frit kan bruge, når de har købt ”dagsbillet”. De 123 elever blev i alt i sammenlagt trænet otte timer af rutinerede golfspillere, og de prøvede kræfter med sporten. Siden har seks af spillerne besluttet at de vil være medlemmer i fremtiden. Det var Peter Chemnitz, der stod for undervisningen.

- Der blev slået mange bolde, puttet og lavet et par huller i øvegreenen. Alle havde det sjovt, og det er noget, der helt sikkert kan gentages, siger han.

Inden turen går ud på den 5.851 m. store bane bliver nybegyndere introduceret på et begynderkursus. Her gennemgår de bl.a. greb, slagteknik og kunsten at ramme bolden – og ramme den rigtigt - hvilket er en livslang læringsproces. Regler, begreber og almen læring inden for golfverdenen og klubben er også på programmet. Nybegyndere starter på hold og med ”faddere”, der følger deres føls udvikling, og professionelle trænere, der sørger for at starten bliver så vellykket som muligt. Nybegyndere går øve-runder på par tre banen, efterfulgt af ture med fadderne på den store bane. Nyeste skud på stammen er et lynkursus, hvor nybegynderne på én weekend får lektioner og spilletid svarende til mange ugers træning.

- Weekendkurserne har været en succes, så de er også med i overvejelserne af næste års planer, siger Helle Jensen, der er ansvarlig for begynderudvalget.

Sidst på golfsæsonen er det tradition at kåre årgangs- og klubmestre. Og der spilles i alt fire runder á 18 huller, og efter de første to kåres årgangsmestrene - fordelt på køn og aldersgrupper. Bagefter gik de bedste 18 spillere i klubben ud på de sidste to runder, for til sidst at kåre klubbens bedste mandlige og kvindelige spiller.

Klubben har egen café - Sæby Golfcafé med indehaver Keld Hansen - der på femte år står i spidsen for restauranten. Og du behøver ikke være golfspiller eller medlem for at nyde menukorts lækkerier. I forbindelse med golfsæsonen, der officielt afsluttes med en afslutningsmatch den 25. oktober, lukker Golfcaféens officielle åbning - men Kelds Hansen leverer året rundt mad ud af huset - som altid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst