800 til koncert i Tversted

Publikum var begejstret for sommerkoncert med Jette Torp, Bobo Moreno og Aalborg Symfoniorkester.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aalborg Symfoniorkester var for 13. gang i Tversted med en af deres populære sommerkoncerter. Foto: Bent Bach


TVERSTED: Aalborg Symfoniorkester og de to meget veloplagte solister Jette Torp og Bobo Moreno fik sat gang i stemningen med den olympiske fanfare af John Williams søndag på Markedspladsen i Tversted.
Det var 13. år i træk, at en af Aalborg Symfoniorkester med vekslende solister og temaer gæstede Tversted.
Årets tema var Fra Vadum til Las Vegas, og de to solisters stilsikre fortolkninger af kendte musikstykker som udtryk for henholdsvis det danske og spillebyen i den amerikanske ørken faldt tydeligvis i det fortrinsvis modne publikums smag.
Jette Torps og Bobo Morenos udgave af henholdsvis Anne Linnets En forårsdag og Elvis Presley hittet Always on my mind gik rent over i store klapsalver.
Tversted Borger- og Turistforening var rimelig tilfredse med tilstrømningen, som dog var under niveauet for en del af de tidligere sommerkoncerter med Aalborg Symfoniorkester. Flere gange har der været over 1000 tilhørere til den populære koncert.
Den var i år flyttet fra en hverdagsaften i august til søndag eftermiddag, fordi publikum under de seneste to års koncerter begyndte at småfryse i det efter årstiden kolde vejr.
Heller ikke søndag eftermiddag slog sommervejret igennem for alvor i Tversted, mens folk andre steder oplevede årets varmeste dag.
- Vi havde håbet på, at det blev fem grader varmere. Så tror jeg, der var kommet en del flere for at købe billet ved indgangen, sagde turistchef Hanne Haandbæk, før koncerten startede.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.