EMNER

81 elever vil i ny 10. klasse

Flere end forventet har tilmeldt sig kommunens samlede 10. klassetilbud på Bavnebakkeskolen.

Disse tre piger fra 9. klasse på Bavnebakkeskolen bestemte sig for længe siden for at fortsætte i 10. klasse i det nye center, og nu viser det sig, at de får en masse nye kammerater på årgangen, fra venstre Sarah Nielsen, Mary Tjørnelund og Sara Stef

Disse tre piger fra 9. klasse på Bavnebakkeskolen bestemte sig for længe siden for at fortsætte i 10. klasse i det nye center, og nu viser det sig, at de får en masse nye kammerater på årgangen, fra venstre Sarah Nielsen, Mary Tjørnelund og Sara Stef

Hele 81 elever har tilmeldt sig Rebild Kommunes nye 10. klassecenter på Bavnebakkeskolen, som åbner i august 2011. Det er en større tilslutning, end man havde turdet håbe på lokalt. - Der er jo flere tilmeldte, end der har været på de tre steder, hvor kommunen har 10. klasse i dag, lyder det glædeligt overrasket fra Rolf Ulrich, afdelingsleder på Bavnebakkeskolen i Støvring. Rebild Kommune har i dag i alt 70 elever i 10. klasse fordelt med 18 elever på Terndrup Skole, 24 elever på Sortebakkeskolen i Nørager og 28 elever på Bavnebakkeskolen i Støvring. Det høje antal tilmeldte til det nye 10. klassetilbud giver dog nogle pladsmæssige udfordringer, inden Bavnebakkeskolen som led i det store ombygningsprojekt får bygget et helt nyt 10. klassecenter. - Men de problemer skal vi nok få løst. Vi glæder os over, at de unge i Rebild synes, at det er et spændende projekt. Og så kan vi se, at afstanden nok ikke betyder alverden. Vi var lidt bange for, at de unge ville vælge det 10. klassetilbud, der var tættest på i kilometer og for eksempel søge til Aars. Men det har de ikke gjort, siger Rolf Ulrich. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.