Drukneulykker

82-årig fundet druknet i Hobro Havn

HOBRO:En 82-årig mand fra Hobroegnen blev lørdag eftermiddag fundet druknet i sin bil i Hobro Havn. Hele lørdagen og fredag eftermiddag havde dykkere eftersøgt ham i havnebassinet i Hobro, hvor han ved 15.30 tiden blev fundet siddende i sin bil. Alt tyder på, at han selv valgte at gøre en ende på sit liv. Onsdag efterlyste politiet den 82-årige via den nordjyske presse. På det tidspunkt havde ingen hørt livstegn fra ham i fire dage.