Pandrup

82 årig passede gryderne

PGU formand løb ind i varemangel, da hun købte ind til kæmpe fælles 70 års fødselsdag.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karen Kjædegaard, 72 år i dag, fødselsdagshyggede med Tage Jensen, Else Sørensen og til højre Elna Jensen.

Der skulle en professionel kogekone til for at sikre den rigtige smag og duft, da medlemmerne af PGU Senior i Pandrup onsdag holdt én stor fælles 70-års fødselsdag i Ungdomsborgen i Pandrup. Men 82-årige Inger Christensen, Pandrup, veg ikke tilbage, da hun blev stillet over for opgaven at lave chokolade. - Jeg har lavet chokolade til 72 gæster. Kan man gange, kan man også lave mad til mange, erklærede hun og tilføjede: - Jeg har været kogekone i 42 år, de 22 af dem på Camping Rolighed, og jeg arbejder da stadig ind imellem. Mens Inger Christensen sørgede for det varme til slikmundene, varmede de op med morgenmotion, arm-stræk-bøj og disciplineret gang med store armsving til Dronning Ingrids Honnørmarch. Men i løbet af ingen tid var gymnastiksalen omdannet til festlokale og formanden, Karen Kjædegaard, kunne glæde sig over sin ide med den fælles fødselsdag. Hun var selv den nærmeste til at skifte år. I dag fylder hun 72. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion torsdag.