Naturvidenskab

83,6 kilo teknologi tog fusen på verden

Sputnik 1 var forløber for vore dages hæsblæsende kommunikation. Men den sovjetiske satellit indledte også rumkapløbet for 50 år siden

Hunden Lajka blev den første skabning, som sendtes ud i rummet.Foto: OFF/SCANPIX DANMARK

Hunden Lajka blev den første skabning, som sendtes ud i rummet.Foto: OFF/SCANPIX DANMARK

KØBENHAVN:Det er en tid, hvor ingen endnu har hørt om GPS, satellit-tv og rumfærger. De første år af Den Kolde Krig. Den Anden Verdenskrig er slut 12 år forinden, og der er iskold luft imellem Sovjetunionen og USA. Øst- og vestblokken er i et militært og politisk kapløb, og denne dag, den 4. oktober 1957, får deres rivalisering endnu en dimension, der skriver 1957 ind i historien som et år, da menneskeheden tog et af de rigtig store teknologiske skridt - et skridt ud i verdensrummet. For i Bajkonur i Kasakhstan stiger en interkontinental raket til vejrs, og den sender satellitten Sputnik 1 med en vægt på 83,6 kilo i kredsløb om Jorden. Det er første gang, at et kunstigt objekt sendes i kredsløb, og den holder sig i banen i tre måneder og sender radiosignaler til Jorden. Opsendelsen skaber stor opstandelse i USA og Vesten, der ikke regner med, at Sovjetunionen er så langt fremme på det teknologiske område. Nu står det klart, at Vesten halter bagud, og ydermere viser Sovjetunionen, at det har langtrækkende raketter, der betyder, at Atlanterhavet ikke længere er det bolværk, som traditionelt har beskyttet USA. I det hele taget er efteråret 1957 et møgår for USA, når det gælder erobring af rummet. For den 3. november sender Sovjetunionen endnu en satellit op, Sputnik 2, der ikke alene er betydeligt tungere end Sputnik 1 - den vejer 508,3 kilo - den medbringer også et levende væsen. Hunden Lajka bliver den første skabning, som sendes ud i rummet, selv om hunden næppe overlever længe. De sovjetiske myndigheder siger godt nok, at hunden dør smertefrit af iltmangel efter en uge, men for få år siden erkendte russerne, at dyret døde ikke længe efter opsendelsen - formentlig af varme og angst. Den 6. december skal USA så vise, at også Vesten kan sende satellitter op, men det går galt. Raketten med satellitten eksploderer på affyringsrampen i Florida. Først den 31. januar 1958 lykkes det USA at få satellitten Explorer 1 på 15 kilo i kredsløb, og dermed har amerikanerne og sovjetrusserne taget hul på et rumkapløb, der blandt andet fører med sig, at mennesket 11 år senere kommer til månen. /ritzau/