83-årig fodgænger ramt af bil
Kvinde blev påkørt, da hun ville krydse Vestre Alle i Aalborg

Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg
AALBORG:En 83-årig kvinde blev fredag morgen ramt af en bil på Vestre Alle i Aalborg.
Kvinden blev efterfølgende kørt på sygehuset til undersøgelse for knoglebrud, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi.
Ifølge vagtchefen krydsede kvinden vejen et stykke fra et fodgængerfelt, og blev påkørt af bilen, der kom kørende ad Vester Alle mod Hobrovej.
Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring uheldet. Kvinden meldes uden for livsfare, oplyser vagtchefen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.