84-årig omkom ved brand i nat

Villa i Flauenskjold gik op i flammer

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FLAUENSKJOLD:En 84-årig mand omkom i forbindelse med en voldsom brand i en villa på Aalborgvej i Flauenskjold natten til lørdag.

Branden blev opdaget ved 02.30-tiden af en lægevagt, der tilfældigt kom forbi.

Hele huset stod i flammer, og da brandfolk nåede frem, fandt man den 84-årige mandlige beboer død på terrassen.

Han var øjensynligt selv nået ud af sit hus uden at blive forbrændt, men er altså alligevel omkommet, oplyser Nordjyllands Politi.

Manden boede alene i huset. De pårørende er underrettet.

Politiet har afspærret det nedbrændte hus. Politiets teknikere skal nu forsøge at opklare, hvordan branden opstod, oplyser vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden