846 superligakampe på bænken

AaB har en enorm rutine at skyde med fra sidelinien mod Randers FC

Henrik Dalsgaard (i midten) forventes nok engang at starte ude hos AaB. Foto: Henrik Bo

Henrik Dalsgaard (i midten) forventes nok engang at starte ude hos AaB. Foto: Henrik Bo

AALBORG:AaB har den uden sammenligning vildeste bænk i Superligaen i øjeblikket.

Når de fredag aften løber på banen i Randers til sæsonens niende kamp, vil cheftræner Kent Nielsen have tilsammen 845 superligakampes erfaring siddende på spring til et indhop.

Det er et gennemsnit på over 100 kampe per bænkevarmer.

- Vi har masser af erfaring at skyde med fra bænken, hvor vi føler, at alle holder superliganiveau. Mange kampe bliver jo afgjort i det sidste kvarter, og vi føler os privilegeret over, at vi har spillere, som kan komme ind og gøre en forskel, siger cheftræner Kent Nielsen.

Alt tyder på, at AaB stiller med de samme 11 som i 3-1 sejren over SønderjyskE. Derfor kommer bænken til at bestå af Carsten Christensen, Kenneth Emil Petersen, Thomas Augustinussen, Henrik Dalsgaard, Mathias Wichmann, Anders Due og Rasmus Jönsson. Lukas Spalvis er også med i truppen, men han bliver sandsynligvis sorteret fra til slut.

- Vi har set stærke ud i en lang periode. Så har man ikke lyst til at lave de store rotationer i startopstillingen, pointerer Kent Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.