Bejstrup

85 år

Katrine Holm med post

Katrine Holm med post

¤Kathrine Holm, Godthåbsvej 53, Fjerritslev, fylder fredag 85 år. Katrine Holm, født Jakobsen i Bejstrup Søndervang, er ud af en søskendeflok på fem. Hun kom ud at tjene som 14-årig på Centralen i Bejstrup. Hun havde herefter flere jobs, før hun som 20- årig var på højskole i Aabybro. I 1950 blev hun gift med Andreas Holm. De bosatte sig på et husmandssted på Ålegårds Mark, hvor de fik tre børn. Kathrine arbejdede med stor flid i hjemmet. Hun hjalp også til i stalden og i marken. Hun har altid været flittig med sine hænder, hun strikkede, hæklede og broderede. I 1993 solgte de gården og købte hus på Godthåbsvej i Fjerritslev. I 1997 døde Andreas. Katrine Holm bor stadig i huset, hvor hun selv holder hus og have i fineste stand. Hun er meget gæstfri og elsker at få besøg af familie og venner. Hun har tit været med pensionistforeningen ude at rejse både til Tyskland, Holland og Norge. Hun har også set meget af Danmark. Hun fejrer fødselsdagen i hjemmet sammen med familie og venner.