85 år
Svend Vestby, Grønnegade 18, Haverslev, fylder tirsdag 85 år.

Svend Vestby
Svend Vestby er født i Grøftager ved Haverslev. Han var den yngste i en søskendefolk på ni og er nu den eneste, der er tilbage. Hans forældre havde en ejendom i Grøftager, som han overtog efter deres død. Svend Vestby boede på ejendommen, indtil motorvejen blev anlagt, og gården blev eksproprieret af kommunen og udlagt til industrigrunde. Svend Vestby købte derefter villaen i Grønnegade i Haverslev. Efter han var flyttet til byen, fik han ny interesse. Han nyder at komme på Ældrecentret Haversdal og deltager i de forskellige arrangementer der. Han nyder også at komme i træværkstedet sammen med de såkaldte "torsdagsbisser", der fabrikerer mange forskellige ting såsom stære- og mejsekasser og andre boliger til fugle. Svend Vestby er ugift, er meget gæstfri og klarer sig selv med det huslige.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.