Langholt

85 år

¤ Emborg Jensen, Hovedgaden 73a, Snedsted, fylder søndag 85 år. Emborg stammer fra Langholt nær Vodskov i Vendsyssel. Han flyttede som ung efter endt kommis-uddannelse, til Snedsted først som bestyrer af en købmandsbutik, senere blev han ansat i Brugsen. Har har tidligere været en flittig læserbrevsskribent og er aldrig gået af vejen for en god politisk diskussion. Han var i mange år opstillet som kandidat for Retsforbundet. En post som sognerådsmedlem i den gamle Snedsted Kommune blev det også til. Emborgs engagement lokalt, socialt og politisk, har altid været karakteriseret ved høj frekvens og alvor, samt stor arbejdsindsat. Han er da også i dag, æresmedlem af både Lystfiskerforening, Håndværker & Borgerforeningen samt Vilsund Havn. Festdagen markeres med familie og ikke mindst de mange venner med middag på Snedsted Kro.