85 år

Sigrid Justesen, P Møllers Plads 16, Brønderslev, fylder torsdag 85 år.

Sigrid Justesen

Sigrid Justesen

Sigrid Justesen har gennem hele sit liv været meget aktiv, både i arbejdslivet og i fritiden. Hun arbejdede i mange år som hjemmehjælper, indtil hun som 60-årig gik på efterløn. Hendes mange interesser har bl.a. været dramaundervisning, daghøjskole, foredrag og håndarbejde. Hun har altid sat pris på at holde sig i form og har gennem mange år gået til gymnastik og svømning. I dag deltager hun med glæde i den ugentlige sammenkomst med seniordanserne, ligesom hun ugentligt træner i det lokale træningscenter i Brønderslev. Sigrid Justesen er gift med Søren, og de havde i november den store glæde at kunne fejre deres krondiamantbryllup sammen med familie og venner. Parret har fire børn og svigerbørn, ni børnebørn, to bonusbørnebørn samt ni oldebørn. Familien har altid været Sigrids et og alt, og i mange år har hun været samlingspunkt for både store og små. Fødselsdagen fejres med børn og svigerbørn, og senere på året håber Sigrid også at kunne samle hele den store flok af børnebørn og oldebørn, hvoraf flere bor i udlandet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.