Nørresundby

85 år

Hans Reinar Hansen, Kapelvej 1, Nørresundby, fylder mandag 85 år. Hans Reinar Hansen er født og opvokset i Gelsted på Fyn og er derfor af mange blevet kaldt fynboen. Han flyttede senere til Østerbro i Aalborg. Herfra flyttede han med sin familie i hus på Kapelvej i Nørresundby. Han har det meste af sit liv arbejdet som chauffør bl.a. ved firmaet Poul Bang. Livet igennem har han været en meget flittig mand, både på arbejdet og i fritiden, og han har brugt mange fritimer i sit hobbyrum. Hans Reinar Hansen har datteren Tove, børnebørnene Michael og Mette samt oldebarnet Ricky. Fødselsdagen fejres lørdag hos Hans Reinar Hansens mangeårige veninde Grethe, Borgergade 25 i Nørresundby.