85 år

Henry Pedersen
Fødevarer 12. august 2007 06:00

Henry Pedersen, tidligere graver ved Bjergby Kirke, Sakstrupvej 29, Bjergby, fylder i dag 85 år. Henry Pedersen er ”still going strong”. Han er vellidt af store som små, og han er altid parat til at række en hjælpende hånd til de naboer, venner og familie, der måtte have brug for det. Han er meget aktiv med mange interesser. Han er biavler, spiller billard og går til korsang og engelskundervisning. Han er desuden aktiv i Bjergby Menighedsråd og i livet omkring kirken, og trods sin alder afløser han stadig af og til som graver. Henry Pedersen passer selv sit hjem og laver selv sin mad, ligesom han heller ikke er bleg for at tilberede middag til flere indbudte gæster. Udover at passe sin egen have fungerer han også som havemand for flere, og han har netop afsluttet dette års store haveprojekt: terrasse med tilhørende storslået trappe. Henry Pedersen er et gemytligt og selskabeligt menneske, som aldrig går af vejen for en god snak og en god fest. Derfor har han i dag indbudt familie, venner og naboer, som han vil feste og fejre sin fødselsdag sammen med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...