Skagen

85-årig skræmte blotter

En 85-årig kvinde fra Skagen lod sig ikke skræmme, da hun forleden kl. 4.50 om morgenen blev vækket ved, at der blev banket på hendes dør.

Heller ikke, da hun åbnede døren og opdagede, at der på måtten udenfor stod en ung mand og onanerede. Kvinden skældte ham huden fuld for hans upassende opførsel, før hun ringede til politiet. Gerningsmanden stak af, og politiet har kun et svagt signalement at gå efter. Han er cirka 20 år og var iført cowboybukser og -jakke.