85-årige Edith mødte Hansi backstage

85-årige Edith Simonsen, Østervrå mødte personligt Hansi Hinterseer til koncerten i Gigantium.

Musik 12. april 2011 16:00

- Jeg har hele livet elsket at synge, fortæller Edith, som har dyrket korsang både i sin ungdom og senere i livet. Musik og sang har haft en fremtrædende plads hos familien Simonsen, og flere kan både spille og synge. I dag nyder Edith sangglæden med at lytte til musik i radioen eller på tv. En af dem hun synes særligt godt om er den østrigske sanger Hansi Hinterseer. Derfor var det også oplagt at Edith skulle høre ham live, da han for nylig gav koncert i Gigantium, Aalborg. Hentede billetterne hos Hansi Det synes Ediths datter også, og da hun kender Hansi Hinterseer personligt, blev det en helt speciel oplevelse for Edith, som havde taget sønnen Simon med. Billetterne til aftenens koncert skulle de nemlig selv hente bag scenen hos Hansi Hinterseer personligt. Han er et dejligt menneske, fortæller Edith, der fik en kærlig modtagelse med knus og smil fra Hansi. - Der er mange, som spørger om jeg er fan af Hansi, og det spurgte han mig også selv om, da jeg mødte ham i Aalborg. Nu synes jeg måske det er lige vidt nok at sige, at jeg er fan, mener Edith. - Jeg synes, han synger helt utrolig godt, og så er det fantastisk, som han kan samle folk med sin optræden og sin måde at være på. Edith har tidligere fået flere DVD og CD'er med Hansis indspilninger, men også denne gang var der signerede gaver og fotos til Edith, inden hun og Simon blev vist hen til deres helt specielle VIP-pladser.ÅB

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...