85 til sjov og fodboldskole

Premier Soccer gentager sidste års succes og er en del af Fremad Nørhalnes fodboldskole.

Premier Soccer gentager sidste års succes og er en del af Fremad Nørhalnes fodboldskole.

NØRHALNE:Fredag tropper ikke færre end 85 børn op på Nørhalne Stadion for at være en del af den fodboldskole, som Fremad Nørhalne arrangerer i samarbejde med DGI og den engelske fodboldskole, Premier Soccer. - Der er stadig enkelte pladser tilbage, oplyser Claus Svendsen, formand for IFNs ungdomsafdelingen. Det er DGI og de lokale trænere, som skal sørge for sjov og samvær og lære deltagerne under 13 år nye driblinger, boldfølelse og andre nyttige ting på fodboldbanerne. Derimod er det de engelske trænere, som skal give de ældre deltagere et indtryk af, hvordan det er at træne i de engelske fodboldskoler. Desuden få alle deltagere bold, taske, svedbånd og en billet til en af AaBs superligakampe fra DGI, mens Fremad Nørhalne tilbyder frugt, saft og middagsmaden.