EMNER

863 bilister talte i mobil mens de kørte

Politiet havde travlt med bødeblokken under landsdækkende aktion.

863 taget for at snakke i mobil, mens de kørte bil. Arkivfoto.

863 taget for at snakke i mobil, mens de kørte bil. Arkivfoto.

Landet over havde politiet i uge 43 travlt med at udskrive bøder til bilister, der talte i mobiltelefon, mens de kørte. Ikke færre end 863 bilister blev noteret. Bag kampagnen "Kør bil, når du kører bil" stod Rådet for Sikker Trafik, TDC, De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og politiet. 98 mistede livet i trafikken Baggrunden er, at alene sidste år mistede 98 personer livet i trafikken på grund af uopmærksomhed. - Det er vigtigt, at man har fokus på trafikken, når man kører bil. Hvis man er optaget af at taste numre ind eller læse og skrive sms på sin mobil, så ser man ikke, hvad der sker på vejen. Det vil vi blive ved med at minde bilisterne om med vores kontroller, siger vicepolitiinspektør John G. Christensen.