Holstebro

87-årig kvinde død efter påkørsel

HOLSTEBRO: En kvinde på 87 år døde søndag morgen af kvæstelser, som hun pådrog sig, da hun lørdag sammen med to andre kvinder blev påkørt af en bilist i Holstebro. Ulykken skete, da de tre kvinder var ved at krydse fodgængerfeltet. Tilsyneladende overså bilisten, en kvinde på 58, de tre, som alle blev ramt. Søndag var en 84-årig kvinde fortsat i kritisk tilstand, mens en 75-årig kvinde ikke var i livsfare. /ritzau/