87 faldt ikke ud alligevel

229 står til at miste deres dagpenge - flere ventes at søge seniorjob

Formand for beskæftigelsesudvalget, Gitte Krogh (V).

Formand for beskæftigelsesudvalget, Gitte Krogh (V).

BRØNDERSLEV:229 borgere i Brønderslev Kommune står til at miste deres dagpengeret i første halvår af 2013. Det tal var tidlige 338 personer, men 87 personer ser ud til ikke at falde ud at systemet alligevel. De er i hvert fald afmeldt som ledige. Det viser en status, som beskæftigelsesudvalget har fået.

- De er enten kommet i job eller er overgået på anden forsørgelse, enten gået på efterløn eller pension. Vi kan ikke se, hvor de er henne, men de er i hvert fald ude at systemet. Men en del af dem er kommet i job, for der er ikke så stor en gruppe, der er gået på efterløn eller pension, fortæller udvalgsformand Gitte Krogh (V).

Udover de 229, der fortsat er såkaldt udfaldstruede, er der 13 syge og seks, der er kommet på kontanthjælp.

Der er forskellige former for hjælp at hente for de mennesker, der er i farezonen.

Alle har fået både skriftlig og mundtlig henvendelse med tilbud om hjælp, og 80 har fået et intensivt jobsøgningskursus.

- De får et intensivt jobsøgningsforløb, hvor de får en jobformidler og bliver guidet hen i den retning, hvor man tror, man kan få job og hvor der mangler arbejdskraft. Før har man måske langt hen ad vejen gået efter den lediges ønsker, men nu laver man en målrettet indsats for at få dem hen på en uddannelse, hvor der er arbejde at få, forklarer Gitte Krogh.

Der er oprettet 24 akutjobs i kommunen, fire private og 20 offentlige. Otte personer var før jul kommet i seniorjob, seks mere kommer det i løbet af årets første to måneder. Ni borgere har ansøgt om seniorjob, som ikke er oprettet endnu. Det ventes, at flere vil søge seniorjob.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Drabet på Mia: Grusomt anklageskrift
Luk