87 vil save med motor

Hjørring 20. marts 2003 07:00

HJØRRING: Godt 50 mænd mødte op hos Hjørring Skov- & Havemaskiner forleden, hvor indehaveren Kurt Jensen og en repræsentant fra Jonsered, der bl.a. fremstiller motorsave, var mødt op for at blive lidt klogere på de larmende maskiner. De fremmødte blev præsenteret for en video med generel information om motorsave, samt en snak om sikker håndtering af værktøjet, som hører til i den farlige ende af sikkerhedsskalaen. Kurt Jensen var noget overrasket over det store fremmøde, som kunne have været endnu større. - Jeg fik faktisk 87 tilmeldinger, men har sagt nej til 27, som må komme på kursus forhåbentligt i næste uge, siger han. Kurt Jensen gætter på, at en stor del af årsagen til interessen for at lære korrekt håndtering af motorsave, skyldes de dyre oliepriser. - Der er flere og flere, som fyrer med træ i brændeovnen, og det kan jeg selvfølgelig mærke i min forretning, sagde Kurt Jensen, som var særdeles tilfreds med interessen for arrangementet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...