EMNER

9,9 mio. vundet i Vester Hassing

VESTER HASSING: I Dagli'Brugsen i Vester Hassing har de nok en anelse om, hvem det er. Men hvis nu den heldige vil være anonym, så kan man jo ikke bare braldre ud med det. Det mener i hvert fald uddeler John Damborg, og han lader sig ikke besnakke, selv om alle vi andre godt kunne have tænkt os at vide noget mere præcist. Men ét står til troende: Den Joker til en gevinst på 9.922.063 kr., som blev trumfen i lørdagens Lotto-spil, blev spillet i brugsen i Vester Hassing. Og søndag kom en bestemt person ind for at få sin kupon tjekket i maskinen - og ud kom en bon, hvoraf det fremgik, at gevinsten var på over 10.000 kr.. Pengene kunne ikke udbetales i brugesen - der må et pengeinstitut ind imellem. Men sådan en bon kræver nok ligesom en bemærkning...: - Jamen så er det jo en god forretning at spille lotto her...sagde personen da også. Og gik igen. Uden at røbe sig og uden straks at bruge nogle af pengene.... Men hvem, der vandt? Det får man i hvert fald ikke uddeleren til at sige noget om. -trix