Nørresundby

90 år

¤Ingrid Kristensen, Hjørringvej 179, Nørresundby, fylder i dag 90 år. Ingrid Kristensen blev i 1942 gift med Karl kristensen. De fik aldrig selv børn, men har taget sig meget af søskendebørn og nabobørn. I 2005 mistede Ingrid sin mand, men hun er blevet boende i huset på Hjørringvej. Selv om helbredet er dårligt, klarer hun sig her takket være rigtig god hjælp fra hjemmeplejen. Ingrid skal have hjælp til det meste, men er glad for at være i sit eget hus, og i det hele taget har hun et godt humør og et lyst syn på livet. Ingrid er glad for at have gæster. 90 års fødselsdagen har hun fejret ude, men på dagen i dag træffes hun hjemme.