90 år

Mette Munk

Mette Munk

¤Mette Munk, tidligere praktiserende læge, Kraghøjen 8, Viborg, fylder tirsdag 90 år. Mette Munk var indtil fornylig aktiv med foredrag om social medicin, som hun har beskæftiget sig med siden embedseksamen i 1954. Som den eneste af 10 søskende fra en gård på Nibeegnen fik hun akademikeruddannelse, og også hendes foredrag om at være mønsterbryder har opnået stor tilslutning i mange dele af Jylland. I sine helt unge dage var Mette Munk læge på sygehusene i Hillerød og Viborg, men hendes store netværk blev skabt, da hun i 15 år indtil 1973 drev lægepraksis i Viborg. I 1970'erne var hun i en årrække dansk præsident for det verdensomspændende kvindenetværk Soroptimisterne, der arbejder for menneskerettigheder og forbedring af kvinders status. Mette Munk var i en længere årrække formand for menighedsrådet ved Asmild Kirke. Mette Munks interesse for sammenhængen mellem menneskers sociale situation og deres helbred fik fuld udfoldelse, da hun i 15 år frem til 1988 var kommunal skolelæge og sluttede karrieren som lærer på Viborgs seminarium for børnehave- og fritidspædagoger i netop faget social medicin.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.