Dybvad

90 år

Ejner Heelund, Bistrupvej 13, Hjørring, fylder lørdag 90 år.

Ejner Heelund stammer fra Midtjylland og kom derfra til Dybvad og senere til Hjørring, hvor han købte huset på Bistrupvej, hvor han stadig bor. Ejner blev som ung ansat ved Jydsk Telefon, i dag TDC. Efter at have arbejdet her i nogle år blev han på grund af sin faglige dygtighed udnævnt til overmontør, og han besøgte de små centraler i bl. a. Tversted, Vittrup og Løkken. Rejser er der også blevet tid til, ligesom han også har rakt en hjælpende hånd til familien. Som bedstefar er han stolt af sit barnebarn, der i 2009 blev optaget til skoleskibet Danmark. Ejner kører stadig bil og er interesseret i de nye modeller. Hver lørdag formiddag mødes han med venner og drikker kaffe, og han er i klub med gamle arbejdskammerater. Fødselsdagen fejres sammen med familie og venner.

Forsiden