Aalborg

90 år

¤Vera Petersen, Kongsgården, Viby, fylder lørdag 90 år. Vera Petersen er født i Egens på Mols, hvor hun blev gift med Werner Petersen, som hun traf i Århus. Her boede de sammen med deres to børn indtil 1963, da de på grund af Werner Petersens job flyttede til Aalborg i nyt hus. Her fik Vera Petersen kort efter arbejde i pakkeriet på Aalborg Stiftstidende, hvor hun havde et godt og betydningsfuldt arbejdsliv. Hun gik på efterløn, da hun blev enke i 1983. Herefter helligede hun sig hus og den have, som havde hendes store interesse. Vera Petersen blev gennem sin åbenhed et samlingspunkt for beboere på G.C. Amdrupsvej, Aalborg, hvor hun deltog i deres glæder og sorger. For to år siden blev livet dog for besværligt med at blive i eget hus, og derfor flyttede hun tilbage til Århus, hvor begge hendes børn med familie bor. Hun bor nu på plejecenter Kongsgården i Viby. Her trives hun og viser, at hun stadig har "en trumf" i ærmet. Fødselsdagen fejres her sammen med tidligere naboer, veninder og familien.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk