Vennebjerg

90 år

Ingrid Lykkegaard Svendsen, Spangkærparken 39, Hjørring, fylder lørdag 90 år

Ingrid Svendsen

Ingrid Svendsen

Ingrid er født og opvokset i Vennebjerg. I 1945 blev hun gift med Arne Svendsen, og sammen startede de på et husmandssted. De fik sønnen Finn i 1947, og et par år efter overtog de Ingrids barndomshjem, hvor de drev et lille landbrug. I 1959 tog de springet til en større gård, hvor de købte Lille Villerup i Skallerup. Besætningen måtte de bygge op fra bunden, da der kun fulgte tre høns med i købet! Det blev til knap 30 år på ”Bette Villerup”, og igennem årene prøve de kræfter med både heste, køer, grise, høns og mink. Ingrid tog stor del i driften af gården, og i en periode havde hun også opdræt af puddelhunde. I 1988 valgte de at sælge gården og flytte til et parcelhus i Hjørring. I 2004 købte de en nybygget andelsbolig med knap så meget have, hvor de har fået mange nye venner, som hjælper til i ny og næ. Ingrid nyder at gå i sin have, der stadig bliver passet og plejet perfekt. I vinteren 2009/10 klarede Ingrid selv snerydningen med lidt hjælp fra de flinke naboer. Ingrid har altid været dygtig til håndarbejde og var som ung syerske i Hjørring. Hun har hele livet gerne villet følge med og lære nyt og begav sig ud i kniplingens svære kunst i en alder af næsten 70 år. Børnebørnene har tilbragt mange ferier hos Ingrid og Arne, hvor der altid var tid til hygge og et slag kort. Ingrid og Arne følger interesseret med i børnebørnenes og de seks oldebørns liv. Ingrid og Arne er altid været gæstfrie, og der mangler aldrig noget, når man er gæst i deres hjem. Ingrid har altid nydt at lave mad og bage, og hun har selv bagt småkagerne til fødselsdagsgæsterne. Den runde fødselsdag fejres sammen med familie og venner.