Tolne

90 år

¤Karen Olesen, Sdr. Vråvej 4. lej. 10, Vrå, fylder i dag 90 år. Karen Olesen er født i Hjørring og opvokset på Anneksgården i Tolne. Hun arbejdede som ung i huset, indtil hun mødte sin mand Henry Olesen. Fra 1945 drev de sammen et mindre landbrug i Vollerup, hvor deres fem børn voksede op. Udover at tage vare på den daglige husholdning og deltagelse i landbruget, var Karen altid beskæftiget med håndarbejde. Utallige er de trøjer, hun har forsynet børn, svigerbørn og børnebørn med. I 1994 solgte de ejendommen i Vollerup og fik sammen 11 gode år på Irisvej i Vrå. Efter sin mands død 2005 flyttede Karen til en lejlighed på Sdr. Vråvej, hvor hun trods svigtende syn stadig klarer de daglige indkøb og den daglige husholdning. Fødselsdagen fejres på lørdag i Rakkeby Forsamlingshus.