Fårup

90 år

Poul Christoffersen, Pirupvejen 160, Saltum, fylder lørdag 90 år.

Poul Christoffersen

Poul Christoffersen

Poul Christoffersen er opvokset på et lille landbrug i Ingstrup, hvor han allerede som 10-årig kom ud at tjene på forskellige gårde. I 1943 blev han gift med Esther. I 1947 fik de bestyrerplads på Vestruplund i Fårup ved Saltum, hvor de var i 11 år. Siden da har de haft et landbrug på Pirupvejen, hvor de stadig bor. Poul har altid været omhyggelig og samvittighedsfuld med sit arbejde. Han har humor og er altid frisk med en sjov kommentar. Ægteparret har fire børn og svigerbørn, otte børnebørn og 13 oldebørn. Fødselsdagen fejres sammen med den nærmeste familie.