90 år

¤Hans Severin Møller, tidligere ambassadør, Frankrig, fylder torsdag 90 år. Hans Severin Møller, der forlod udenrigstjenesten ved sin pensionering som 70-årig, har blandt andet været ambassadør i Prag, som han ankom til i 1969 - året efter, at ¿foråret i Prag¿ var blevet slået ned - og i Algeriet, i Tunesien, i det tidligere DDR og i Grækenland. Han har desuden været delegeret ved flere FN-generalforsamlinger i New York. Han fik sin juridiske embedseksamen i 1945, hvorefter han fik en række større poster i Udenrigsministeriet - både ude og hjemme. Han var blandt andet legationssekretær i Moskva, ministersekretær for H.C. Hansen og protokolchef. Hans Severin Møller forlod Udenrigsministeriet i 1988 for at tilbringe sin pensionisttilværelse i Frankrig. /ritzau/