Frederikshavn

90 år

Elsa Gabriella Wilhelmsen, Koktvedvej 57, 2.th., Frederikshavn, fylder søndag 90 år.

Elsa Wilhelmsen

Elsa Wilhelmsen

Elsa Gabriella Wilhelmsen - som i daglig tale kaldes Bella - er født og opvokset på Skagensvej i Frederikshavn. Hun blev senere gift med Lesley Wilhelmsen, og de bosatte sig i Stenstrupsgade for efterfølgende at flytte ind i eget hus på Hoffmannsvej i Frederikshavn. Da de blev ældre, blev huset solgt, og de flyttede ind i en lejlighed på Koktvedvej. Efter ægtefællens død blev Bella boende i lejligheden, som blev fraflyttet i forbindelse med renoveringen af Håndbæk boligblokkene og derefter flyttet til nr. 57. Hun bor fortsat i egen lejlighed, hvor hun uden nævneværdig hjælp klarer hverdagen. Bella har tre børn. En søn bor i Nordsjælland og de to døtre bor begge i Frederikshavn. Hun har seks børnebørn og syv oldebørn, hvoraf de to oldebørn bor i Frederikshavn og fem i Greve. Fødselsdagen fejres sammen med familien med fødselsdagsfrokost i Møllehuset.