90-årig har stadig gang i væven

Berit Hjelholt har vævet siden hun var barn, for uld var det materiale, der var til rådighed i hendes barndom. Hun væver stadig, men nu til sig selv

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Som den første og eneste tekstilkunster blev Berit Hjelholt optaget i kunstnersammenslutningen Corner. Den største samling af hendes arbejder findes på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring, som åbner en særudstilling med udvalgte værker på hendes fødselsdag 21. september. Foto: Henrik Bo

Mere end 200 værker er blevet til i årenes løb på billedvæveren Berit Hjelholts travle væve, og hun har stadig gang i den ene, uundværlige væv, hun tog med sig fra Ellidsbøl for et par år siden. Da var hun færdig med det store bestillingsarbejde Spænd over os dit himmelsejl, som hænger så smukt i fællessalen på Solgården i Fjerritslev. Hun var også blevet alene, da hendes ægtemand gennem mere end et halvt århundrede, Gunnar Hjelholt, døde. - Han var min bedste kritiker og lige så stædig som jeg selv, og det var et stort tab for mig. Der var meget, der blev anderledes, forklarer Berit Hjelholt stilfærdigt med rank ryg og klare lyseblå øjne. Åndsfrisk På tirsdag fylder dansk billedvævnings grand old lady 90 år, og selv om de fysiske skavanker trænger sig mere på end før, er hun både åndsfrisk og levende optaget af sine omgivelser. Hun kører stadig små ture i sin bil, køber ind og laver al sin mad selv. - Heldigvis kan jeg stadig det, siger hun med lettelse i stemmen og et blink i øjet. Men ingen skal få hende til at sige noget grimt om den mad, som andre ældre er afhængige af. - Og så køber jeg mig til rengøringshjælp og en til at passe haven, og de gør det så fint, siger hun og viser ud i det grønne, som hun slet ikke kan undvære. Uanset at det er en noget mere friseret natur end den hun kom fra i klitheden i Ellidsbøl. Den praktiske hjælp giver hende kræfter til at sidde ved væven, som har fået sit eget rum i det lille, ældrevenlige hus på Rugmarken. Her bliver et billedtæppe til, som er til hendes egen væg. Hun har valgt at melde sig ud af kunstnersammenslutningen Corner og dens årlige udstillinger, som hun ellers blev optaget i som den eneste tekstilkunstner i landet. - Det har jeg ikke kræfter til mere. Men jeg følger meget med i, hvad de unge vævere laver i dag, og det er så spændende, fortæller hun ivrigt og finder vævernes fagblad Rapporten frem. Farver var for dyre Berit Hjelholts stemme har et tydeligt finsk-svensk tonefald, især når hun bliver ivrig, og det gør hun jævnligt. Den finske barndom har også været afgørende for hendes kunstnerkarriere. Det var i barndomshjemmet, hun lærte at karte, spinde og væve med ulden fra fårene. Derfor blev det materialet, hun holdt fast i og udviklede nye udtryksformer i. - Vi havde ikke andre materialer. Jeg ville gerne male, men farver var dyre. I stedet lærte jeg at farve ulden med naturens farver, forklarer hun. I tidens løb har hun også brugt både hør og hestehår, og hun har vævet meget lette og gennemsigtige billeder, inspireret af japansk rumkunst. - Jeg var med Gunnar på en rejse til Japan, og mens han arbejdede, tog jeg rundt med bus og skitseblokken under armen. Jeg besøgte blandt andet nogle små tehuse. De er så fine og enkle, og det gjorde stort indtryk på mig, fortæller hun. Bulbjerg som yndlingsmotiv Ægteparret Hjelholt boede i København til 1970, men begge havde brug for mere plads, dels til kurser og dels til den voksende vævestue. Blikket faldt på et stort nedlagt husmandssted i Ellidsbøl, tæt ved Bulbjerg, som blev Berit Hjelholts yndlingsmotiv fra da af. Lyset, havet, bølgerne, klinten og de vrag, der sommetider dukker frem af sandet, er hendes verden. Da Kollerup-koggen blev fundet i 1978, blev hun dybt fascineret af den historie, vraget gemmer på. - Men også forgængeligheden, det tragiske. Det er også vigtigt. Berit Hjelholt har sit faste ståsted i den kristne tro, og det synes også i mange af hendes billedvævninger, der ofte rummer kristne motiver og symboler, sommetider alene i kraft af lyset over havet. En Kristusfigur er også et af hendes yndlingsbilleder, og flere gyldne ikoner har taget turen med fra Ellidsbøl til huset i Fjerritslev. - Det var noget af det sværeste. At vælge de få ting ud, som der er plads til, når man kommer fra en landejendom til et lille hus, sukker hun. Det dufter ude fra køkkenet, for Berit Hjelholt venter en kær gæst. - Jeg har en kartoffelgratin i ovnen, for mit barnebarn kommer på besøg fra Vejle. Og hun har sit lille barn med, så jeg skal se mit oldebarn, siger hun med glæde i stemmen.