90 små og store NaturNørder

Vinterferien blev brugt i naturen i Vesthimmerland

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fire ægte ”NaturNørder” på spil ved Jenle Plantage

AALESTRUP:I alt 90 børn, voksne og bedsteforældre fra Vesthimmerland har brugt en del af årets vinterferie i naturen. Dermed kan de nu kalde sig ægte NaturNørder.

- Det kan man blive, hvis man deltager i NaturNørd-arrangementerne og løser opgaver med dagens natur-tema, oplyser naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune, Karin Winther.

Blandt andet deltog 43 i en rågestresskampagne i Aalestrup, hvor falkoner Preben Schøpszinsky mødte publikum med sin høg "Storm", og demonstrerede, hvordan man Storm kan skræmme rågerne, så de ikke yngler i byen. Ikke nogen nem opgave, og blandt de fremmødte var der også naboer til rågereder, der stillede tvivlende over for effekten, fortæller Karin Winther:

- Det kan være meget frustrerende at høre på rågernes støj fra meget tidlig morgen til sen aften. Det har vi forståelse for, så i nærmeste fremtid rykker vi ud og går i dialog med naboerne for at se, om vi ved fælles hjælp kan afhjælpe lidt på generne.

Fredag 24. februar mødtes 47 deltagere ved Jenle Plantage nord for Aars. Her gik de sammen en rute under stjernerne på jagt efter reflekspletter på træerne med medbragte lommelygter, imens de skulle finde svar på spørgsmål om nataktive dyr.

- Deltagerne var i et fantastisk godt humør, og ungerne ville ikke med hjem, siger Karin Winther.

Næste NaturNørd-arrangement bliver en søndags-naturskole i Aars Skov sidst i marts, oplyser hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.