900.000 dansker får nu penge tilbage i skat

En fejl fra Skats side betyder, at flere danskere står til at få et mindre beløb tilbage i skat

Arkivfoto <i>Scanpix Danmark</i>

Arkivfoto Scanpix Danmark

HELE LANDET: 900.000 danskere kan se frem til at modtage en besked fra Skat, der fortæller, at de skal have penge tilbage.

Skat har nemlig beregnet de mange skatteyderes beskæftigelsesfradrag for lavt for perioden fra 2004 til 2012. Det skriver tv2.dk.

Hvis man er blandt de 900.000 danskere, skal man ikke foretage sig noget. Tilbagebetaling sker helt automatisk.

- Vi har styr på hvem, der har fået beregnet et forkert beskæftigelsesfradrag, så man skal ikke gøre noget. Vi sørger for at få lavet en ny beregning af fradraget og udbetaler automatisk pengene til borgernes NemKonto omkring sommer, siger underdirektør i Skat Richard Hanlov til tv2.dk.

De mange danskere skal dog ikke forvente at få store summer tilbage. Langt de fleste står nemlig til en tilbagebetaling på maksimalt 400 kroner i alt.

Skats fejl får ingen betydning for de involveredes årsopgørelse for 2014, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage nogle ændringer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.