900 påskeæg skal hænges op

På billedet ses børn fra Wiegaardens naturbørnehave - Anton, Asger, Steen, Karla og Victor i fuld gang med at male. Privatfoto
3. april 2017 06:20

HOBRO: Igen i år vil hundredvis af påskeæg blive hængt om i træerne i og omkring gågaden i Hobro. I år øges antallet af påskeæg til 900, som børn i de fem børnehaver Vinkelvejen, Farvervænget, Wiegaarden, Rosenhaven og Børnegården har malet.

- Vi er rigtig glade for, at børnehaverne er med på ideen, og ud over bemaling af påskeæggene har vi aftale med Produktionshøjskolen i Hobro om lakering, øskner og snore, så alt er klar til påsken 2017, siger Kultur- og fritidskonsulent Annette Øllgaard Larsen.

Desuden har man indgået samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskoles Rejserødder om ophængning og nedtagning.

- I Hobro Handel er vi superstolte over initiativet der både er en sjov og hyggelig udsmykning af byen, men også den lokale forankring der er i hele det her samarbejde, siger Arne B. Schade, koordinator for Hobro Handel.

Alle kan opleve påskeæggene bliver hængt op fredag 7. april og tages ned igen fredag 21. april.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...