91.000 kr. raslet ind

SÆBY: Sæby Kommune stod for 91.000 af de 23,5 mio. kroner, der søndag blev samlet ind til Kræftens Bekæmpelse på landsindsamlingen. Lokalt var 125 indsamlere ude med raslebøssenn, og resultatet af deres arbejde betegnes som meget flot. Pengene går direkte til kræftforskning, støtte til patienter og pårørende og ikke mindst forebyggelse af kræft. I år er en del af pengene på forhånd dedikeret til grønlandske kræftpatienter, som forhåbentlig inden længe kan modtage behandling i Nuuk og ikke som tidligere kun i Danmark. En meget stor og tiltrængt forbedring for grønlænderne. - Vi er meget stolte af resultatet og glade for, at kommunens borgere støtter vores arbejde. Det vil vi gerne sige tak for, siger kampagneleder Ditte Knudsen, Sæby. kjær