92 kampe spilles i Danske Bank Cup

} For fjerde år i træk, afholdes Danske Bank Cup i håndbold i Brønderslev og Øster Brønderslev. Det er de to håndboldklubber fra de to byer der i samarbejde arrangerer denne ungdomsturnering for lilleputter, puslinge, drenge og piger. Og turneringen er efterhånden blevet en fast træningsturnering for mange klubber, som er med i turneringen igen og igen, og som er glade for denne turneringsform som for det enkelte hold afvikles over én dag. 92 kampe skal spilles i henholdsvis Hedegårdsskolens hal, Brønderslev Hallen og Østsidehallen. Pigerne spiller om lørdagen og drengene om søndagen. Cuppen der tidligere hed Pondus Cup er som de foregående år sponseret af Danske Bank i Brønderslev. Og med 45 tilmeldte hold, har de to arrangerende klubber allerede sikret sig at håndbold-turneringen hænger sammen økonomisk. BRØNDERSLEV To svømmere på amtsholdet } Efter et svømmestævne i Løkken opnåede to Brønderslev-svømmere plads på amtsholdet. Det er Stine Johansen, årgang 1990, og Alexander Kjærsgaard, årgang 1989. Stine Johansen svømmede sig til en niendeplads i tiden 0.38,18 i gruppe 1 i 50 meter fri. Alexander Kjærsgaard blev nummer ét i 100 meter bryst. Han tog syv sekunder af sin tid til 1.28,94 sekunder i gruppe 2. De øvrige Brønderslev-svømmere, der deltog, uden at opnå plads på amtsholdet, var Ann Madsen, 1989, der svømmede 100 meter fri i tiden 1.14,18, Mette Buus, årgang 1989, der svømmede 100 meter fri i tiden 1.14.52 samt Camilla Bilgaard, årgang 1990, der tog hele 10 sekunder af sin tid på 1.49,89 i 100 meter fri. Desuden deltog Anne Wittrup Johansen, årgang 1993, der svømmede sig til en sjetteplads i 100 meter bryst i tiden 2.16,87 samt Tim Madsen, årgang 1991, der tog seks sekunder af sin tid på 1.24,74 i 100 meter fri. De svømmede begge i gruppe to. Amtsfinalerne i svømning foregår 16. november. - Hvor i Jylland det bliver, er endnu ikke endeligt afgjort, fortæller Søren M. Sørensen fra Brønderslev Svømmeklub. BRØNDERSLEV Informationsaften for slægtsforskere }Slægtshistorisk Forening for Brønderslev-egnen har i aftne åbent hus og informationsaften. Det sker i lokalerne Mejerigade 9 i Brønderslev, hvor foreningen har til huse. STENUM Loppemarked for kirkearbejde }Fredag er der loppemarked i KFK-bygningen, Nattergalevej iStenum, og overskuddet går til Gospel Qutreach’s arbejde i udlandet. Det er Gospel Qutreachs Venner, der står bag loppemarkedet i Stenum.