Nørlev

95 år

Carl Christensen

Carl Christensen

Carl Christensen, Skovgården, Aalborgvej 49, Hjørring, fylder tirsdag 95 år. Carl Christensen er ægte vendelbo - født i Skallerup og har boet hele sit voksenliv i Hjørring. Han byggede hus på Jungersensvej, hvor han boede, til han blev 90 år. Da fik han ophold på Skovgården, hvor han er glad for at være. Han arbejdede i næsten 40 år på slagteriet i Hjørring, og i hele sit arbejdsliv havde han kun tre sygedage, så man må sige, at han var en stabil arbejdskraft. Endvidere holder han meget af sin hjemegn, og for mange år siden erhvervede han sig et lille sommerhus i Nørlev, hvor han har været meget glad for at komme. Carl Christensen blev enkemand i 1988, da hans kone Rigmor døde kort tid før, de kunne have haft guldbryllup. Carl Christensen har syv børn, der sammen med svigerbørn, børnebørn og oldebørn vil fejre ham med en familiefest lørdag 3. november, og Carl Christensen glæder sig til, at hans søn Tom tager turen fra USA for at være sammen med ham og familien.