Sulsted

95 år

Kaj Sigen

Kaj Sigen

¤Kaj Sigen, tidligere blomsterforhandler, Grønnegade 32, Brønderslev, fylder torsdag 95 år. Kaj Sigen er fra Hallund. Som ung arbejdede han i gartneri på Fyn. Han blev gift i 1937 med Signe Sigen, der var fra Dronninglund. I en årrække var Kaj Sigen gartner på Dronninglund Slot, og senere overtog de et gartneri i Sulsted. I 1949 etablerede de forretning med blomster og grøntsager i Vestergade i Brønderslev. De boede privat i Dannebrogsgade. I 1979 stoppede de med forretningen. Signe Sigen døde i 2003, og herefter flyttede Kaj Sigen til en ældrebolig, Grønnegade 32. Kaj Sigen er stadig meget interesseret i blomster og planter. Han spiller gerne kort, er åndsfrisk og følger med i, hvad der sker.