96 kroner i timen: Lokalpolitikere kræver mere i løn

Byrådsmedlemmer skal have flere penge i posen - de yder en vigtig opgave, siger KL-næstformand Erik Fabrin.

96 kroner i timen: Lokalpolitikere kræver mere i løn

Der er givetvis magt, ære og masser af følelser på spil, når omkring 2500 byrådssæder skal fordeles ved kommunalvalget 19. november.

Men penge er der ikke nok af, og det risikerer at skævvride sammensætningen af lokalpolitikere og sænke kvaliteten af deres arbejde. Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening, skriver Avisen.dk.

- Der er nu gået 16 år, hvor man overhovedet ikke har reguleret på kommunalpolitikernes løn, og det betyder, at de er sakket markant bagud i forhold til alle andre, siger næstformand Erik Fabrin (V) til Avisen.dk.

- Det skal der rettes op på, så der ydes en rimelig kompensation for det afsavn, som man selv og ens familie lider, når man påtager sig en vigtig samfundsnyttig opgave, tilføjer han.

Et byrådsmedlem modtager i omegnen af 100.000 kroner årligt for ulejligheden, hvis man ud over grundvederlaget på 66.000 kroner medregner et par udvalgsposter og mødediæter.

Siden 1997 er beløbet reelt skrumpet, fordi det halter efter prisudviklingen i samfundet, mens arbejdsmængden er steget betydeligt som følge af større kommuner, indviklede reformer og færre byrådsmedlemmer.

I 1970 brugte et byrådsmedlem i gennemsnit ti timer om ugen, og ved sidste kommunalvalg i 2009 slugte byrådsarbejdet 18 timer. Tidsforbruget nærmer sig nu 20 timer om ugen - altså en regulær fordobling siden 1970.

Det vurderer programleder Ulf Hjelmar fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse (KORA), som har en ny undersøgelse af tidsforbruget på trapperne.

- Vores klare forventning er, at vi også i år vil se et stigning i tidsforbruget, så det nu lander omkring et gennemsnit på 20 timer om ugen, siger han til Avisen.dk.

Målt i forhold til et årligt vederlag på 100.000 kroner svarer det til en timeløn på 96 kroner.

Ifølge Anvendt Kommunalforskning udgør det lave vederlag en del af forklaringen på, at yngre, småbørnsforældre og privatansatte er underrepræsenteret i nærdemokratiet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst