96 venter på et fleksjob

Arbejdsgruppe foreslår fleksjob på plejehjem og institutioner

PANDRUP/AABYBRO:Efter at elektronikvirksomheden Flextronics torsdag meddelte, at den lukker, har Jobformidling Jammerbugten fået endnu sværere arbejdsvilkår. Det er nemligt vanskeligt at skaffe personer med behov for job på særlige vilkår arbejde, når der er mange arbejdsløse. På trods af at det, pr. 31. marts, er lykkedes Jobformidling Jammerbugten at få skabt 89 fleksjob, er det langt fra nok. Efter den nye pensionslov, der trådte i kraft den 1. januar 2003, er behovet for fleksjob steget eksplosivt. - Behovet for fleksjobs er endnu større - vi kan ikke følge med, lige nu venter 96 personer på et fleksjob, siger leder af Jobformidling Jammerbugten, Inger Madsen. Og det hænger sammen med, at det er blevet sværere at få tilkendt førtidspension, hvis man har over en trejdedel af sin erhvervsevne tilbage. For Jobformidling Jammerbugten betyder det i realiteten, at man skal prøve at finde fleksjobs til personer, som tidligere ville blive tilkendt en førtidspension.Det er uhyre svært, for konkurrencen er hård. - Der er flere om buddet, og det går ud over vores personer, fordi det er folk, der kræver specielle hensyn, og konjunkturerne er dårlige - vi har blandt andet lukket en smedeforretning og nu Flextronics, siger hun. Jobformidling Jammerbugten er etableret af Aabybro, Brovst,Fjerritslev og Pandrup kommuner og har til huse på Bransagervej.Rent økonomisk mærker kommunerne, at flere står i venteposition til et fleksjob. For Pandrup Kommunes vedkommende var der i årets første tre måneder allerede brugt 46,4 pct. af det samlede budget vedrørende fleksjob. Det skyldes, at kommunen må betale en ledighedsydelse, der udbetales til folk, som venter på et fleksjob. Ydelsen kan maksimalt udgøre 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengene (2.835 kroner pr. uge).For at få skabt flere fleksjob har jammerbugtkommurne haft en arbejdsgruppe.Gruppen har blandt andet planer om at oprette et vikarbureau, der henvender sig til offentlige og private virksomheder, der har jobs af kortere eller længerevarende karakter. Det kan give fleksjobberne selvtillid og arbejdsmarkedserfaring. Derudover foreslår arbejdsgruppen at oprette særlige fleksjob indenfor kommunerne. Eksempelvis som servicemedarbejdere på ældreområdet og kontorhjælp til daginstitutioner eller til madordninger på skolerne. Endelig har man kigget på at lave et særlig jobsøgningsforløb for de, som visiteres til et fleksjob. Udover arbejdsløsheden gør det vanskeligt at skabe rummelighed bliver området også mødt med myter og fordomme, som bunder i uvidenhed.. - Mange tror, at det er personer, som er syge hver anden dag. Men ofte er det personer, som har haft en lang tilknytning til arbejdsmarkedet, og som enten er blevet ramt af en ulykke eller en kronisk sygdom, der gør, at de ikke kan bestride deres almindelige job. Mange af dem har en faglig uddannelse, det er ikke nogen som ingenting kan og ingenting ved, siger Inger Madsen, der påpeger, hvor vigtigt et job er for ens selvværd og for at få en identitet.. - Vi har jo alle brug for, at gøre et eller andet og føle, at vi udretter noget, siger Inger Madsen.