A-kasser lammes af ledighed

Mens arbejdsløsheden stiger inden for næsten alle brancher, stiger arbejdspresset på de danske a-kasser.

For at klare den øgede arbejdsbyrde må visse a-kasser koncentrere deres kræfter om at udbetale dagpenge til medlemmerne, og det sker på bekostning af at få de ledige efteruddannet eller aktiveret. - Jeg har netop haft en dialog med folk rundt omkring i a-kasserne, og budskabet er det samme: Medarbejderne bliver beordret på overarbejde, og man drosler ned på aktiviteterne. Det kan ingen være tjent med i længden, siger Lars Preisler, arbejdsmarkedskonsulent i a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke. - Jeg er alvorligt bange for, at den stigende arbejdsløshed tvinger flere a-kasser til at bruge ressourcerne på, at folk får dagpenge, frem for at medlemmerne kommer i arbejde, siger han. Arbejdsløshedskasserne tjener primært deres penge gennem kontingenter fra medlemmerne, men de er tilbageholdende med at sætte taksterne op, fordi medlemmerne i dag frit kan skifte a-kasse. I stedet forsøger a-kasserne at klare sig for de midler, de allerede har. Det betyder, at når flere mennesker bliver arbejdsløse og skal have dagpenge, så skal det øgede administrative arbejde klares af en uændret arbejdskraft. Det går for eksempel ud over tiden til at holde de ledige opdateret med kurser og efteruddannelse. Den erfaring er man i gang med at gøre sig i a-kasser som RestaurationsBranchens Forbund, der er presset af en gennemsnitlig arbejdsløshed på 15-16 procent – et tal, der er stigende. – Jeg vil ikke sige, at vi decideret nedprioriterer at få folk i arbejde. Men det er soleklart, at når vi er under stigende arbejdspres, så har vi mindre fokus på det, fordi vi er nødt til at sikre, at folk får udbetalt dagpenge, så de kan betale husleje og udgifter, fortæller formand for RBF's a-kasse, Preben Rasmussen. Ifølge AK-Samvirkes Lars Preisler skal arbejdsløsheden tvinges nedad igen, før a-kasserne igen kan fokusere på efteruddannelse af ledige. Hvis arbejdsløsheden fortsætter med at stige, kan det til gengæld betyde højere udgifter for medlemmerne. - Man kunne godt forestille sig, at enkelte kasser bliver drænet. Så må man trodse konkurrencen og hæve kontingentet - eller fusionere med andre a-kasser, og her kommer det an på den enkelte a-kasse, om det er godt eller dårligt, siger Lars Preisler. De seneste officielle tal viser, at flere end 170.000 danskere er ledige. De danske a-kasser udbetalte sidste år omkring 20 milliarder kroner i dagpenge. Begge tal er stigende.