A-landshold for stærkt for de unge

Det danske U/20-landshold i kvindehåndbold med tre nordjyder i truppen kunne som ventet ikke stille meget op mod A-landsholdet i den danske firenationersturnering i Jylland.

Håndbold 8. december 2007 21:09

Den sidste kamp i turnerngen blev spillet i Thyhallen i Thisted, og her vandt A-landsholdet 31-21 efter at have været foran 13-11 ved pausen, og holdet vandt dermed alle sine tre kampe i turneringen. Rikke Poulsen og Kamilla Kristensen blev topscorere med syv træffere hver for A-landsholdet, mens de to nordjyske islæt, Lærke Møller fra Aalborg DH og Sandra Kjær fra Team Sindal Tårs delte topscorerværdigheden for U-landsholdet med hver fire scoringer. Serbien spillede 25-25 mod Holland og sikrede sig dermed andenpladsen foran de danske talenter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...