AaB åbner guldkamp med 1-0 sejr over FCM

På et mål af Kasper Risgård vinder AaB 1-0 hjemme over FC Midtjylland i Superligaen i fodbold.

AaB sørgede søndag med en 1-0 sejr over FC Midtjylland for, at guldkampen i Superligaen er mere åben end længe.

Hjemme i Aalborg blev Kasper Risgård matchvinder. Med sejren er FCM nu kun to point foran AaB i tabellen.

FC Midtjylland fører stadig Superligaen med 42 point, mens AaB har 40.

FC København har 35 point som treer, mens Brøndby er fire med 32 point.

Brøndby kan med en sejr senere søndag over Esbjerg nå op på siden af FCK på 35 point.

Der resterer 11 spillerunder, inden guld, sølv og bronze skal uddeles.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.