AaB ankommet til Villarreal

Efter lørdagens noget nær katastrofale nederlag til FC Nordsjælland er AaBs spillere, trænere og ledere nu ude på nye opgaver i Champions League.

Mandag formiddag rejste AaB-truppen sammen med en række ledere og trænerstaben med den efterhånden noget udskældte Bruce Rioch i spidsen fra Danmark og ankom senere til deres destination - spillerhotellet i gå afstand fra Villarreals stadion El Madrigal. Herefter er planen, at der 17.30 er ankomst for spillere og ledere til Villarreals hjemmebane El Madrigal. Med deltagelse af cheftræner Bruce Rioch holder AaB derefter pressekonference på El Madrigal, og fra klokken 18 til 19 træner AaB på El Madrigal. Hele AaB’s træning på El Madrigal er åben. Klokken 19.00 er det så Villarreal tur til at holde pressekonference på El Madrigal, og så er det elelrs de spanske værters tur til at træne på El Madrigal fra 19.30-20.30, men den træning bliver lukket allerede efter et kvarters tid.