AaB betaler overpris for stadion

Nye regler skal sikre, at fodboldklubber har samme vilkår, når de skal leje det lokale stadion. AaB har betalt mere, end de behøver, men får ikke penge tilbage

KØBENHAVN:AaB har sammen med hovedparten af de danske superligaklubber betalt for meget i stadionleje til deres kommuner. AaB ligger i toppen med en årlig husleje på 3,4 millioner kroner, ifølge Konkurrencestyrelsen 900.000 kr. mere end nødvendigt. - Det har jeg det rigtig dårligt med, konstaterer AaBs administrerende direktør Børge Bach. Modsat lyder kommentaren fra kulturrådmand i Aalborg kommune, Niels Bell(V): - Nu er der vist ingen, som kan sætte spørgsmålstegn ved, om den lejeaftale, vi indgik med AaB, nu også er god nok for kommunen. AaBs rundhåndede aftale med Aalborg kommune fremgår af den rapport, Konkurrencestyrelsen offentliggjorde mandag om den rette beregning af den minimumshusleje, professionelle fodboldklubber skal betale til deres kommune. AaB ligger som nævnt i top blandt de undersøgte klubber. Konkurrencestyrelsen har beregnet minimumhuslejen for AaB til 2,5 millioner kroner årligt, hvor klubben altså punger ud med 3,4 millioner. Farum, AGF og Esbjerg har derimod ikke betalt nok i husleje. Farum betaler 1,6 millioner for lidt om året. Konkurrencestyrelsen konkluderer, at huslejeberegningen mellem dansk professionel fodbold og kommunerne hidtil har været noget rod. Styrelsen fremlægger nu en model, som kommuner og klubber i fremtiden kan bruge for at undgå konflikt med reglerne. Det betyder dog ikke, at AaB kan skrive en regning til kommunen og forlange de 900.000 kr. tilbagebetalt. For det første fordi, der er tale om et skøn, når Konkurrencestyrelsen siger, at nogle klubber har betalt for lidt og andre for meget. For det andet fordi, klubber og kommuner har brugt helt forskellige beregningsmetoder, når de skulle frem til den reelle markedsværdi. Der bliver heller ikke tale om, at AGF, Esbjerg og Farum skal betale en ekstraregning til deres respektive kommuner. - Reglerne har faktisk hidtil været så uklare, at man ikke kan tale om ulovligheder, og derfor vil det være urimeligt at kræve tilbagebetaling. Vi siger bare, at fremover er der nogle fælles regler som alle skal følge, siger Finn Lauritzen.