AaB-direktør begræder GOG's problemer

Jan Larsen er både ked af og rystet over GOG Svendborgs store økonomiske krise.

AaB Håndbolds direktør Jan Larsen er rasende på stregspiller Mads Lind. Foto: Lars Pauli

AaB Håndbolds direktør Jan Larsen er rasende på stregspiller Mads Lind. Foto: Lars Pauli

En af Danmarks absolut største håndboldcoastere slår læk, og er i voldsom fare for at kæntre. Hæderkronede GOG Svendborg er tæt på at gå i betalingsstandsning, og selvom AaB Håndbold nu ser ud til at få en alvorlig konkurrent mindre i slaget om DM-guldet, begræder direktør Jan Larsen de ulykkelige omstændigheder. - Det er rigtig kedeligt, for GOG har været med til at præge håndbolden i mange, mange år. Men at så stor en klub kan bukke under, fortæller også noget om alvoren i denne situation. Vi kan ikke fortsætte på denne måde, men skal i håndbolden have udgifter og indtægter til at hænge sammen. GOG's problemer er et wake up-call, betoner direktøren.