AaB er inde i en ond cirkel

AaB favner alt for bredt og burde istedet koncentrere sig om fodbold, mener sportsøkonom fra Copenhagen Business School.

Henning Hansen og Anders G. Mortensen,
Christano Ronaldo og Andreas Johansson siger tak for kampen i Champions League. Har AaB ikke et sådant guldæg, så vakler økonomien strak. Foto: Claus Søndberg
Fodbold 1. september 2009 17:54

AaB burde satse på fodbold i stedet for at involvere sig i andre sportsgrene, satse på ejendomsmarkedet, drive et sportscollege og en underholdningsvirksomhed. Forretningsmodellen er skruet forkert sammen, og hvis der ikke sker markante ændringer, er der udsigt til nye store underskud. Det påpeger sportsøkonom Troels Troelsen, Copenhagen Business School, efter at AaB har præsenteret et underskud for første halvår på 20,4 mio. kr. Vigtigt at fokusere - Man har taget munden fuld og har bragt sig derud, hvor det næsten kun kan gå galt, siger Troels Troelsen. - Der er jo ikke så mange eksempler på, at man meget dygtigt kan drive mere end en enkelt sport, og de der nøjes med at fokusere på én sport, har den bedste forretningsmodel, tilføjer han. Troels Troelsen slår fast, at håndbold- og ishockeyligaerne i Danmark generelt har været meget dårligt ledet, og derfor burde AaB holde fingrene væk fra de to sportsgrene. Ser man på de store engelske fodboldklubber og andre store klubber, så koncentrerer de sig om at drive deres stadion og deres fodboldklub. Det optimerer de, og det er simpelthen tankemæssigt fuldtidsarbejde, siger Troels Troelsen., Han mener, at Aab-ledelsen på baggrund af regnskabet kun fortjener karakteren 4 på den nye karakterskala. For ledelsen har skrævet for vidt i forhold til, hvad bukserne kan holde til. Mod nye underskud Ifølge Troels Troelsen styrer AaB mod nye underskud, hvis forretningsmodellen ikke ændres. - Jeg håber, de kan få finansieret deres underskud, for der kan meget let komme et tilsvarende underskud i 2010. Det er jo en ond cirkel, man begynder på, for hvis ikke man klarer sig oppe i top 5-6, så forsvinder publikum. Så et eller andet sted er forretningsmodellen ikke solid nok, siger Troels Troelsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...