Fodbold

AaB er skadesfri før første kamp

AALBORG:Karim Zaza og Kasper Risgård bestod med glans, da de to skadede AaB-spillere i går blev testet på fodboldholdets træningslejr i Tyrkiet. Målmand Karim Zaza fuldførte træningen med en stram forbinding om den forstuvede tommelfinger og meldte sig efterfølgende klar til eftermiddagens træningskamp mod norske Vålerenga. Midtbanespilleren Kasper Risgård trænede tirsdag for første gang i år med i fuld omfang, og det gik smertefrit i forhold til det springerknæ, han længe har døjet med. Risgård er dog ikke aktuel til at spille mod Vålerenga. Det er til gengæld venstrebacken Michael Jakobsen, selv om han ikke trænede med tirsdag. Han har en øm lægmuskel, som blev skånet før dagens kamp. AaB's forventede startopstilling mod Vålerenga: Karim Zaza - Michael Jakobsen, Kjetil Wæhler, Michael Beauchamp, Kasper Bøgelund - Anders Due, Thomas Augustinussen, Andreas Johansson, Thomas Enevoldsen - Caca og Luton Shelton.